Systemteori og særligt den tyske sociolog Niklas Luhmann har gennem de sidste årtier haft stor indflydelse på dansk uddannelsesforskning. Både som videnskabsteoretisk udgangspunkt og som begrebslig ramme for at designe, gennemføre og formidle empiriske studier.

Imidlertid har teorien også været genstand for kritik fra andre forskningstraditioner. Kritikken har bl.a. hæftet sig ved systemteoriens udlægning som en antihumanistisk superteori, der reducerer samfundet til udelukkende at bestå af kommunikation – ikke af mennesker.

Yderligere forekommer der også forskellige udlægninger blandt uddannelsesforskere angående, hvilke muligheder og begrænsninger anvendelse af systemteori omfatter.

Eksempelvis er der fortalere for systemteoretisk inspireret empirisk forskning, der undersøger læringseffekter af pædagogiske indsatser. Andre kritiserer sådanne tilgange for at være udtryk for klassisk systemteoretisk tænkning, og dermed i uoverensstemmelse med moderne systemteori og den kausalitetsforståelse Luhmanns teori indbefatter.

Men hvilke potentialer rummer systemteorien for kritisk forskning, og i hvilken grad er der blandt systemteoretisk inspirerede forskere enighed om teoriens anvendelse og udsigelseskraft?

Hensigten med seminaret er, at invitere til debat om systemteoriens aktuelle position i dansk uddannelsesforskning.

På seminaret præsenterer fremtrædende systemteoretikere og uddannelsesforskere deres forståelser af muligheder og begrænsninger, når Luhmanns systemteori gøres til afsættet for empirisk uddannelsesforskning.

Program

9.30
Morgenmad

10.00
Velkomst
v/ Lektor Christian Christrup Kjeldsen, Viceinstitutleder og Leder af NCS, DPU/Aarhus Universitet

10.15
Systemteoriens betydning for pædagogik og uddannelsesforskning i Danmark
v/ Professor Jens Rasmussen, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU)/ Aarhus Universitet

• I oplægget peges på tre temaer, hvor den sociologiske systemteori over de seneste 25 år har haft særlig betydning for pædagogik og uddannelsesforskning i Danmark:
  1. Udvikling af didaktikbegrebet fra en snæver forståelse (fastlæggelse af indhold ud fra mål) til en bred forståelse (også overvejelser over undervisningsmetoder og læring).
  2. Lære-at-lære-dagsordenen og den afledte kontrovers over viden eller kompetence.
  3. Ulighed i uddannelse set i et klasse- eller funktionsdifferentieringsperspektiv.

11.00
Who is the observer?
v/ Lektor Hanne Knudsen, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse DPU/ Aarhus Universitet

• Dette oplæg argumenterer for det frugtbare i at trække på begreber fra systemteorien til kritiske, empiriske analyser af pædagogik, skole, uddannelse. At analysere kommunikation er ikke antihumanistisk men en mulighed for at komme ud over hverdagssprogets selvfølgeliggørelser. ”Systemer” lyder nemt som noget fastfrosset og firkantet, men i Luhmanns systemteori er systemer skrøbelige og emergerende, og der er blik for ustyrlighed, afkoblinger og disintegration. Med det grundlæggende systemteoretiske spørgsmål ”who is the observer?” kan vi åbne og undersøge idealer om evidensbasering, tværfaglighed og helhedsorientering.

11.45
Frokost

12.30
”Strukturelle Defizite” - eller når pædagogikken bliver tømt for pædagogik
v/ Prorektor, dr. pæd Alexander von Oettingen , UC Syd

• Luhmanns systemteori har provokeret den pædagogiske verden – på godt og ondt. Enten er man betaget og overbevist eller også dybt forarget over den kolde systemlogik. Kommer man fra den almene pædagogik og møder systemteorien, må man gå på kompromis med en del begreber. Dannelse bliver latterliggjort og reduceret til en semantisk konstruktion og læreren kan ikke lære eleven noget! Men uanset Luhmanns skarpe kritik til pædagogikken, så har vi mere end før brug for hans kritik. Vores problem er nemlig ikke romantiske og metafysiske drømmerier, men en særlig uddannelsesforskning, der tømmer pædagogik for pædagogik. Luhmanns kritik dengang gik ud på at spørge sociologisk til ”systemet” pædagogik. I dag er vores problem, at vi slet ikke spørger pædagogisk mere. Spurgte vi, ville vi opdage, at pædagogikkens strukturelle deficit ikke løses med empirisk uddannelsesforskning, men med mere pædagogisk teori.

13.15
Luhmanns styringskritiske systemteori – et emancipatorisk projekt
v/ Lektor Gorm Harste, Institut for Statskundskab/ Aarhus universitet

• Niklas Luhmanns teori om sociale kommunikationssystemer går ofte for at være ukritisk, menneskefjendsk, konservativ og sågar styringsorienteret for ikke at sige teknokratisk. Min påstand er, at den tilgang i enhver henseende er helt forkert. Snarere er radikaliteten af Luhmanns styringskritik så gennemgribende, at den også revolutionerer vores forståelse af, hvad det er at være menneske i det moderne samfund. Når funktionssystemerne regulerer sig selv, kan vi som mennesker ikke identificere os med dem. De kan ikke styres af os, men vi kan iagttage dem og undre os over, hvad det dog er, der foregår. Det gælder i skoleklasser, i undervisning, og i krig: Vi iagttager samfundet, dets funktioner og organisationer, som iagttager vi et stort absurd teater.

14.00
Pause

14.15
Paneldebat med dagens fire oplægsholdere
Moderator: Doktorent, Lars Clausen, UCL

15.00
Afslutning

Arrangører

• Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, (DPU), Aarhus universitet
• Nationalt Center for Skoleforskning
• UCL, Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  
  

Kontaktpersoner

• For spørgsmål om seminarets indhold:
  • Niels Møller, DPU, AU
  • Lars Clausen, UCL 
  • Jacob Højgaard Christensen, NCS, DPU, AU

• For spørgsmål om seminarets afholdelse:
  • Helle Klareskov, NCS, DPU, AU

Dato: 29. april 2020, 9.30-15.15

Sted: Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C, Bygning 1441, Lokale 010

Pris: 300 kr. - prisen inkluderer morgenmad, standardfrokost og eftermiddagskaffe. Det er muligt at tilvælge anden frokost mod en mindre merbetaling.

Deadline for tilmelding: 26. april 2020

Deadline for afmelding: 26. april 2020

Tilmeld dig her