Styrket fokus på børns læring i dagtilbuddet er et udviklings- og forskningsprojektet finansieret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvor formålet er at styrke børns læring gennem et forbedret læringsmiljø og forældresamarbejde.
Sammen med otte deltagende kommuner udvikles lokale forskningsinformerede indsatser i dagtilbud for så vidt angår læringsmiljø og forældresamarbejde. Projektet forløber frem mod sommeren 2018, og afsluttes ved en beskrivelse og evaluering af de otte indsatser, der kan inspirere andre kommuner og dagtilbud.
NCS bidrager i alle faser af projektet blandt andet med forskningskortlægning, udarbejdelse af survey, gennemførelse af kommunale workshops og evaluering.
Samlet budget: 10 mio. kr., heraf godt 2 mio. kr. til NCS.
Deltagende institutioner: DPU/AU, VIA, UCC og Rambøll