Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

NCS Dagtilbud

NCS/dagtilbud som projekt- og samarbejdsfacilitator


Ud over at være hjemsted for og/eller koordinator af forskningsprojekter, vil NCS/dagtilbud fungere som laboratorium for projektudvikling:

  • NCS/dagtilbud vil invitere til dialog – blandt andet med de relevante professionsrepræsentanter – om prioritering af forskningstemaer og af, hvordan forskningsprojekter og forskningssamarbejde kan organiseres på en hensigtsmæssig måde.
  • NCS/dagtilbud vil være forum for undersøgelser af sammenhænge mellem kvalitet i læringsmiljøerne og børns trivsel og læring med henblik på at etablere et stærkere grundlag for at vurdere, hvilke former for organisering, pædagogisk tilrettelæggelse mv. som bedst styrker børnenes trivsel og læring.
  • NCS/dagtilbud vil i den forbindelse rette et særligt fokus på lighedsskabende pædagogisk praksis samt participatorisk forskning som kan reducere chanceuligheden for børn i udsatte positioner.
  • NCS/dagtilbud vil adressere aktuelle udfordringer inden for dagtilbudsforskningen herunder det spinkle videns- og datagrundlag. NCS/dagtilbud vil desuden arbejde for at øge mixed-methods designs.
  • NCS/dagtilbud vil, med udgangspunkt i den internationale interesse for nordisk dagtilbudspraksis og et nordisk forsker/praktikersamarbejde, bidrage til udvikling af traditionen og dens teoretiske og metodiske grundlag.
  • NCS/dagtilbud vil sikre, at kvaliteten af de forskningsprojekter, der indgår under NCS/dagtilbud som projektorganisation, er på højt internationalt niveau. Der vil blive nedsat en scientific and expert committee til at varetage denne opgave.
  • NCS/dagtilbud vil i samarbejde med resten af DPU bidrage med projektfacilitering, projektudvikling og fundraising.
  • NCS/dagtilbud vil facilitere en indsats i forhold til talentudvikling på dagtilbudsområdet ved målrettet at arbejde for flere ph.d.-stillinger, bl.a. i de projekter som centeret selv er initiativtager til.
  • NCS/dagtilbud vil styrke dansk dagtilbudsforsknings internationale profil, både gennem deltagelse i internationale forskningsprojekter, internationale konferencer, gennem publikationsstøtte og gennem oprettelse af et internationalt ”advisory board”.